Har du noget kendskab til verdenshandelsorganisationen WTO? Der er tale om en organisation, som gennem årene har haft en meget markant betydning på forskellige områder. Det betyder dog ikke, at alle egentlig har et kendskab til, hvad det er. I denne artikel kan du derfor læse om:

  • Den praktiske betydning
  • Hvem er medlemmer – og hvem kan blive det
  • Historien bag
  • Meget højt medlemstal – er det godt?
  • Danske interesser i organisationen

Først og fremmest skal der dog lige nogle definitioner på plads.

Definition og betydning

Det er svært at snakke om noget, man ikke ved, hvad er. Derfor er det selvfølgelig godt at vide, hvad WTO egentlig overhovedet står for. Som navnet indikerer, betyder det World Trade Organisation, hvilket egentlig opsummerer meget godt, hvad organisationen står for. Den er nemlig sat i verden for at fremme handel og handelsinteresser mellem lande.

Det kan lyde simpelt, men det er det langt fra. WTO hjælper på en lang række komplicerede områder, hvor der er brug for regulering og samarbejde. Netop samarbejde er det, WTO er med til at skabe – og har været det siden 90’erne.

Den praktiske betydning

Så langt så godt, men hvad betyder arbejdet så egentlig? Det kan være udfordrende at forstå, hvorfor det er så vigtigt med en organisation, som hjælper til med handelssamarbejderne. Men egentlig er det ikke så svært at forstå, når man først kommer lidt bag facaden.

Helt praktisk har WTO den rolle at gøre verden til et mere praktisk og nemmere at handle og bevæge sig. Det vil sige, at handlen altså er nemmere mellem verdens lande. Tænk sig, hvis det pludselig skulle være meget komplekst at handle med lande som USA, Kina eller Australien. Det ville give en lang række udfordringer, bare for os hjemme i Danmark.

WTO er med til at lave aftaler, som ikke favoriserer nogle. Disse aftaler skal være gode for alle landene, selvom nogle naturligvis altid vil være mere tilfredse, når papirerne er skrevet under.

WTO arbejder også for at liberalisere handel med eksempelvis ny viden og knowhow. Det er sådanne ting, som i høj grad bidrager til udvikling. Derfor har WTO en enorm betydning. Det gælder ikke kun performa men faktisk også i virkeligheden.

Hvem er medlemmer – og hvem kan blive det

WTO har en meget stor procentdel af verdens lande som medlemslande. Antallet er næsten så højt som FN, og det gør naturligvis også organisationens arbejde meget generelt. Man kan altså ikke sige, at der laves konkrete arbejder i handlen, fordi så mange lande er medlemmer.

Faktisk er over 98 % af den samlede verdenshandel repræsenteret i WTO’s medlemslande. Det viser selvfølgelig også, at stort set alle I-lande er medlemmer. Der mangler dog stadig en række u-lande, som enten ikke har ønsket eller været klar til at træde ind i fællesskabet.

WTO blev stiftet i 1995, hvor den erstattede den hidtige handelsorganisation, som gik under navnet GATT. Grundlæggende må det siges, at begge af disse organisationer har arbejdet for langt større frihandel. Det vil sige, at det nærmere er deliberalisering end restriktioner, som er i fokus i deres arbejde.

WTO har hovedsæde i Geneve, ligesom eksempelvis verdens sundhedsorganisationer, WHO har det.

Historien bag

Når man skal forstå en organisations arbejde, er det også vigtigt at kende lidt til historien bag den. WTO blev som bekendt stiftet i 1995, men det var egentlig blot en overfølger af GATT. GATT blev stiftet som en konsekvens af 2. verdenskrig, lige som eksempelvis FN og NATO.

Der har historisk set været en meget stor tendens til, at de store aktører i WTO bestemmer det meste. Det gælder særligt USA, som spiller med musklerne. Det gælder dog også EU, som er medlem som en samlet union. Det gør det vanskeligt for de små lande at have stor indflydelse.

Dog er det ikke muligt for de store aktører at bestemme det hele. Det skyldes eksempelvis, at alle skal stemme for, når noget skal vedtaget. Det betyder altså, at man ikke blot skal have et flertal i bestemte situationer indenfor WTO.

Imens GATT vedtog meget konkrete ting, så er WTO mere generelle. Derfor er det også nu nemmere at få ting igennem, end det eksempelvis var med GATT. Det betyder dog også, at de indførte ting sommetider sættes til diskussion, og nogle af landene forsøger at bøje beslutninger, som passer bedst til deres egne interesser.

Meget højt medlemstal – er det godt?

Man kan naturligvis altid diskutere, om det er godt med mange medlemslande. Der er dog langt flere ‘pros’ end ‘cons’, når man taler om høje medlemslande af denne slags organisationer. Det er lidt ligesom med FN, hvor det selvfølgelig giver en mere samlet verden.

Det gælder altså også i WTO, fordi det egentlig bare handler om generelle handelsbetingelser og ordninger. Det vil altså sige, at man ikke går ind og laver et lukket fællesskab. Man går derimod ind og siger, at man skal have nogle generelle standarder, som gør handlen mere fri og optimal. Det giver lidt sig selv, at jo mere lande som er med på det, jo bedre fungerer det verden over.

Danske interesser i organisationen

Danmark er naturligvis en meget lille spiller på markedet. Derfor er Danmark da heller ikke en af de bærende kræfter i WTO. Vi er dog alligevel medlemmer gennem EU, og derfor skal de danske interesser selvfølgelig varetages. Danmark har derfor en mission ved hovedsædet i Geneve, som forsøger at tale de danske sager.

Derudover er det selvfølgelig værd at nævne, at udenrigsministeriet har et ansvar netop her. Udenrigsministeren arbejder jo for at fremme de danske interesser, og her er WTO naturligvis ret vigtig. Det kan være med bestemt aftaler, som bliver fordelagtige for den danske import eller eksport. Det kan også dreje sig om, at man forsøger at lave samarbejder med nogle af de andre medlemslande i WTO. Generelt er der mange interesser at forsøge at pleje.