Vil du gerne vide mere om NATO, hvad det betyder, og hvem der er medlem af NATO? Denne artikel forsøger at give dig det fulde overblik. Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvad NATO egentlig står for. Det er en forkortelse for North Atlantic Treaty Organization, og det er en organisation, som arbejder for at sikre fred. Nogle vil dog mene, det ikke er den rigtige definition af NATO. Derfor er det bedre at kalde det et forsvarssamarbejde mellem en lang række lande.

Præcis som med FN, så blev NATO stiftet og udviklet i årene efter 2. verdenskrig. Det var ‘viinderne’ af 2. verdenskrig, Frankrig, USA og England, som helt klart var drivkræften for organisationen.

NATO’s egentlig betydning

Måske er det svært at forholde sig til, hvad NATO så i praksis betyder, og hvad formålet er med dette forsvarssamarbejde. Egentlig er det ret simpelt, og det går ud på, at landene skal forsvare hinanden. Det betyder, at hvis Danmark angribes, så er USA forpligtet til at forsvare Danmark. Omvendt er det dog også, at hvis Frankrig bliver angrebet, så er Danmark forpligtet til at forsvare dem.

Derfor er der altså tale om et indbyrdes samarbejde, hvor man er forpligtet til at hjælpe sine allierede. Landene i NATO deltager i øvrigt også i øvelser og træning, som NATO arrangerer. Disse øvelser sker af flere årsager. Først og fremmest er det rigtig god træning og udvikling. Derudover er det en fordel, at NATO-lande har noget af den samme viden.

Som medlem i NATO

Når man er medlem i NATO, er man forpligtet til at forsvare de andre lande. Man er dog også økonomisk forpligtet, da man som land skal betale 2 % af den samlede BNP til forsvaret. Det er dog meget langt fra alle NATO-lande, som overholder dette. Måske har ud på et tidspunkt hørt en sur amerikansk præsident klage over netop dette.

Faktisk blev NATO stiftet af blot 12 lande. Der var tale om Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxenborg, Norge, Portugal Storbritannien og naturligvis USA. Siden er antallet af lande dog vokset markant. Faktisk er der syv gange blevet tilføjet nye lande til samarbejdet. Der er dog ikke tale om en aftale, som indeholder så mange lande som eksempelvis FN. I FN er der nemlig 193 lande med, imens NATO “blot” har 29 lande. Derudover har man 20 samarbejdslande, så man reelt set er oppe på næsten 50 lande, som har et form for samarbejde.

Mødes når nødvendigt

Når der er møder i NATO, er det fordi, de er fastsatte. Det betyder altså, at der ikke forelægger en række faste møder på bestemte tidspunkter af året. NATO mødes, når der er noget at mødes om, og så indkalder organisationen.

Det er samtidig værd at nævne, at NATO altså ikke holder topmøder i tide og utide. Faktisk har der blot været lidt over 20 topmøder i den 60 årige lande levetid. Når der er få møder, er det som udgangspunkt et godt tegn. NATO har nemlig primært grund til at mødes, hvis der er problemer, som skal løses. Derfor kan man sagtens se det som noget positivt, at NATO afholder få topmøder.

Dog bør det nævnes, at NATO afholder andre møder foruden den daglige gang. Eksempelvis mødes landenes udenrigsministre altid omrking to gange årligt. Sommetider er det dog noget mere, når der skal drøftes vigtige beslutninger i NATO. Disse møder er også ret vigtige i det store billede.

Natos Medlemslande:

Albanien (2009)

Belgien (1949)

Bulgarien (2004)

Canada (1949)

Danmark (1949)

Estland (2004)

United Kingdom (1949)

Frankrig (1949)

Grækenland (1952)

Italien (1949)

Kroatien (2009)

Island (1949)

Letland (2004)

Litauen (2004)

Luxembourg (1949)

Montenegro (2017)

Holland (1949)

Norge (1949)

Polen (1999)

Portugal (1949)

Rumænien (2004)

Slovakiet (2004)

Slovenien (2004)

Spanien (1982)

Tjekkiet (1999)

Tyrkiet (1952)

Tyskland (1955)

Ungarn (1999)

USA (1949)