Tasken er pakket. Pas, penge og billet ligger i lommen. Du har vokset dit snowboard, så det står knivskarpt til turen til de sneklædte bjerge. Du har ventet i månedsvis og brugt alle dine surt opsparede penge. Alt er perfekt. Lige indtil det ikke er det længere. For hvad gør du, hvis ulykken er ude, og du kommer til skade på din ferie?

Tegn en Rejseulykkesforsikring

Det er let at blive lullet ind i spændingen ved rejsens destination og dine forventninger til den ultimative ferie. Men det er pokkers ærgerligt at stå uden et sikkerhedsnet på ferien.

Det kan være, du tænker: ”Hul i det! Jeg har en ulykkesforsikring hjemme i Danmark.”. Men den er desværre nok ikke meget værd, hvis du kommer til skade på din ferie. Derfor bør du, når du tegner en rejseforsikring, sørge for, at der er tilknyttet en ulykkesforsikring, hvis uheldet skulle være ude, og du kommer til skade på din ferie.

En sådan forsikring er med til at give dig tryghed, så du kan få økonomisk dækning, hvis du får varige mén af en ulykke, eller hvis du oplever udgifter i forbindelse med behandling af skader. Men sørg for at tjekke op på de forskellige forsikringsselskaber, inden du skriver under. Der kan nemlig være stor forskel på, hvad de dækker.

Hvordan rejser du?

Det er heller ikke uden betydning, hvordan du foretager din rejse. Rejser du med et selskab, hvor du har købt dig ind i en samlet pakke? Eller rejser du rundt på egen hånd? Hvis svaret er det første, er der stor sandsynlighed for, at du er bedre stillet, da rejseselskabet er forpligtet til at hjælpe dig.

Hvordan skal du håndtere din skade i forhold til dit arbejde?

Hvis du kommer ud for en ulykke, kan det have konsekvenser for dine arbejdsforhold. Hvis du arbejder som murer er det unægtelig en sten i skoen, hvis du brækker begge dine arme på skiferien.

Lige pludselig står du måske med efterdønningerne af tabt arbejdsfortjeneste, som du skal have dækket. Hvis der skulle opstå problemer i forhold til forsikringen, bør du tage kontakt til eksperter inden for området, der kan hjælpe dig gennem din skade.

Når krisen opstår!

Hvis du skulle komme til skade på din rejse, og du har brug for akut hjælp, skal du kontakte Falck Global Assistance hurtigst muligt på telefonnummer + 45 7025 0405. De kan hjælpe dig med information og dine videre færd.

Pas godt på dig selv på rejsen.