Er du glad for at spise oliven? Rigtig mange elsker at spise oliven, men det er langt fra alle, der ved en masse om denne spændende frugt. Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere om oliven, så læs med videre her. 

Oliven er ligesom druer

Du ved nok godt allerede, at der findes forskellige sorter af oliven. Men vidste du, at oliven er lidt ligesom druer, når det kommer til klimaet? Klimaet former nemlig både vindruens og olivens karakteristiske smag, og faktisk kan nogle oliven kun dyrkes i meget specifikke områder. 

Oliven kan have sundhedsmæssige fordele

I oliven er der et højt indhold af E-vitamin. Undersøgelser har vist, at det høje indhold af E-vitamin i oliven kan være med til at forbedre den kognitive funktion samt hjælpe med at forebygge hjertesygdomme. Derudover er oliven fyldt med antioxidanter, som er gavnlige til at mindske inflammation.

Der findes mere end 2000 olivensorter

Der er 24 millioner hektar olivenlunde over hele verden. De er traditionelt en middelhavsafgrøde, hvor størstedelen af ​​de 2000 olivensorter findes i Grækenland, Italien, Frankrig og Spanien. Men oliven kan ligeledes trives i visse dele af Nordafrika, Sydamerika og Nordamerika.

Rå oliven er uspiselige

Det er ikke muligt at plukke oliven direkte fra et træ og derefter spise dem. Smagen er nemlig så bitter, at de er uspiselige. Oliven bliver konserveret i olie, vand og saltlage i flere måneder, før du kan spise dem. Så hvis du finder et oliventræ, bør du ikke bare plukke løs af oliven og spise dem.